Hvor bæredygtigt er lokalsamfundet idag?
Som en start på en Bæredygtig Lokale UdviklingsProces er det relevant at kortlægge udgangspunktet. Dvs hvordan lokalsamfundets bæredygtighed ser ud idag.
Spørgsmålet er hvordan vi gør det?
I FNs Verdensmål (også kaldt bæredygtighedsmålene) ligger der en liste af målbare indikatorer og i en større undersøgelse har man faktisk fundet at Danmark ligger som nummer et i verden, hvis man måler på dem. Ikke så ringe.
Men, når man løber indikatorerne igennem er det svært at finde noget der er særlig relevant at måle på, hvis man gjorde det på landsby niveau.
Vi har derfor prøvet at omformulere nogle af målene og indikatorerne og synes selv at de nu give god mening – selv på landsbyniveau.
Hvad synes du? (se nedenfor)
FNs Verdensmål er jo tænkt som et ledelses- og udviklingsværktøj for en bæredygtig udvikling og ikke som et mål tyrani.
Vi foreslår derfor først en forsimplet inddeling af de 17 verdensmål i følgende 5 katagorier hvor de 17 Verdensmål i en tilpasset form er underkategorier.
Grafikken og inddelingen er en ide udviklet af Stockholm Resillient Center der inddelte de 17 Verdensmål i 4 kategorier og kaldte deres model for 'bryllupslagkagen' (Weddingcake).
Vi har videreudviklet den til 5 kategorier med en sammenhæng mellem den nederste som forudsætning for de andre og den øverste som ledestjerne. Vi har kaldt vores model for 'Juletræet'. Den ligner - ikk?
Vi har desuden hentet inspiration fra Vores Mål, der er det officielt danske forsøg på at beskrive verdensmålene som nationale mål for Danmark. Vores Mål angiver indikatorer for hvert Verdensmål og en vurdering fra Danmarks Statestik på hvor langt vi er. Altså en form for kortlægning, på nationalt plan.
Men hvad hvis vi ser på landsbyniveauet?
Der er ingen som har forsøgt at omsætte Verdensmålene til et kortlægningsredskab for et mindre lokalsamfund. Enkelte lokalsamfund har brugt Verdensmålene til udviklingsplaner, men ikke til kortlægning. I Landsbyklyngen Langhøj har de f.eks. brugt verdensmålene som ramme for en brainstorm på bæredygtige initiativer og i den lille landsby Tversted har de lavet en Lokal Udviklingsplan med reference til Verdensmålene. På den baggrund har Tversted endda kaldt sig for Verdensmålslandsby.
Vi mangler dog et lokalt kortlægningsredskab og tror at det er muligt. Som Kirsten Sydendal, lokal ildsjæl fra Fejø, Årets Landsby 2018, har sagt: “Hvis jeg bare vidste hvor bæredygtige vi er idag, så vil det virke motiverende som lokalsamfund, at finde løsninger der kan forbedre det”.
Det forsøger vi med det følgende tiltag.
Vi anbefaler at I forholder jeg kreativt og kritisk til vores oplæg og sammen med os finde ud af hvad det er relevant at stille spørgsmål til og hvordan et evt svar kan se ud eller formidles. Forslaget ligger her i en tidlig BETA version.
Hvordan kan spørgerammen anvendes?
Ideen er at gå alle spørgsmål igennem på en workshop. For dels at finde svar, men også at finde ud af, hvor svarene kan findes. Workshoppen kan gennemføres med styregruppe alene eller med borgerpanel. Research opgaverne kan fordeles mellem deltagerne.
Indenfor de 5 kategorier er der listet hhv 1, 5, 5, 5 og 1 verdensmål. Verdensmålene er suppleret af en række spørgsmål, som skal være med til at sætte kreativiteten, indsigten og formuleringen af egne landsbymål igang. Hvert landsbymål bliver på den måde linket til et verdensmål og bliver til et selvstændigt lokalt indsatsområde. I forbindelse med hvert spørgsmål har vi angivet, hvor og hvordan man evt kan finde svar.
(1) Bæredygtigt lokalsamfund (#11):
Har I boliger af en ordentlig kvalitet til overkommelige priser?
Ejendomsmæglere
Findes der små lejeboliger af god kvalitet til rimelige priser, så man kan blive boende selvom man bliver gammel eller skilt? Findes der et varieret tilbud af boformer, f.eks. bofællesskaber, familiehuse og mindre boliger?
Kommunale data
Hvad er tilstanden af jeres huse? Hvor velholdt er landsbyen? Det gælder både offentlige arealer, veje, private huse og haver. Har I udfordringer med tomme eller nedslidte huse?
Egen vurdering og fokusgruppe interview
Hvordan arbejder I med inklusion, f.eks. velkomst af nytilflyttere, fastholdelse, involvering?
Eget kendskab og spørgeskemaundersøgelse
Hvordan er adgangen til grønne arealer, rekreative områder og frie mødesteder for både for børn, unge, ældre, familier og på tværs af generationerne? Er det etableret stier til nærtliggende naturområder? Hvordan bruges naturen af lokalbefolkningen? Hvor gode er kvaliteten af naturoplevelsen? Tænkes naturen ind i byen, så oplevelsen af at bo tæt på naturen styrkes?
Spørgeskema
Er der en plan for, hvordan man i fællesskab håndterer lokale naturkatastofer ex, ildebrand, orkan, oversvømmelse, skybrud, snestorm?
Egen vurdering, se under klimaindsats
Hvordan er mulighederne for transport ex adgang til offentlig og privat transport, fællestransport, særlige initiativer?
Egenvurdering, fokusgruppe og spørgeskema
Tager jeres byudvikling hensyn til at passe på natur- og kulturarv i området ex. bygninger, oldtidsminder, landskabelige værdier ect.? Det gælder også vedligehold af huse, der har arkitektonisk, oplevelsesmæssig eller kulturhistorisk værdi.
Egen vurdering og spørgeskema
Hvordan håndteres lokalsamfundets miljøbelastning mht affaldsløsninger, luftforurening (f.eks. fra brændeovne) og støjgener?
Egen vurdering og spørgeskema
Inddrages I som civilsamfund i kommunens lokalplanlægning og forvaltning? Har I en lokal organisering, som håndterer dette?
Egen vurdering af hvor velfungerende et evt lokalrådet, borgerforening eller lign. er som talerør og representant for lokalsamfundet?
Spørgeskema
(2) Biosfæren (klima, miljø og biodiversitet)
Klimaindsatsen (#13):
Er der et beredskab i tilfælde af klima- og naturkatastrofer som oversvømmelse, pandemier, orkaner o.lign.
Tag evt udgangspunkt i hvordan I håndteret COVID-19 som lokalsamfund?
Er der lokale ressourcer der kan trækkes på i tilfælde af snestorm, ildebrand, oversvømmelser?
Hvordan er kloakeringen dimensioneret ex. ifm. skybrud.
Lokale data indsamling, interview
Er der en lokal strategi for bæredygtighed som tager afsæt i en kommunal bæredygtighedsstrategi?
Find ud af hvilken strategi for bæredygtighed din kommune har.
Er der lokale oplysning/undervisning i muligheder for at nedbringe udledning af CO2?
Undersøg hvad kommunen har af informations kampagner ifm udfasning af olie/gasfyr
Har I i lokalt regi haft informationsmøder om energi, bæredygtighed, klima eller lign.?
Det lokale hav (#14): (fysiske tilstand, groet til, rettet ud)
I hvilken tilstand er de lokale vandløb som afleder til havet?
Hvem passer og tilser vandløbene. Er de private eller kommunale?
Hvilken fysisk tilstand er jeres vandløb? Er det rettet ud eller groet til?
Er vandløbene forurenede? Udledes der spildevand fra husholdninger eller industri?
Kommunen ligger inde med data.
Spørg evt. lystfiskere om deres oplevelser med vandløbenes tilstand.
Biodiversitet (#15):
Hvor vilde er I? På det offentlige fællesarealer, i de private haver og i landskabet omkring jer?
Århus Universitet har udviklet dette Scorekort Med scorekortet i hånden kan du give byens grønne arealer en vurdering af, hvor naturvenlig den er ift. levesteder for forskellige arter.
Skov og naturområderne: Hvor megen skov, moser, heder og enge er der i lokalsamfundet? I hvilken tilstand er naturarealerne? Er der igangsat initiativer til naturpleje, feks. afgræsning/slåning af enge, plantning af skov, naturnær skovforvaltning mv?
Spørg den lokale naturfredningsforening eller lign.
Spørg kommunen
Drikkevand (#6):
Tilledning: Hvor kommer drikkevandet fra? Hvor mange har private boringer? I hvilken tilstand er de lokale boringer?
Vandværket ligger inde med data.
Afledning: Hvordan afledes regnvandet, lokal nedsivning eller fjernes det? Hvordan håndteres kloak vand?
Kommunen/Forsyningsselskabet ligger inde med oplysninger.
Overfladevand: Hvad er vandkvaliteten i lokalområdets overfladevand: vandløb, søer, gadekær? Hvordan passes og tilses vandløb, søer, gadekær? Har I lokale aftale og pasning? Hvilke lodsejere er involveret og hvad gør de?
Spørg kommunen.
Grundvand: Er der der grundvands reservoirer i lokalområdet der skal beskyttes?
Spørg lodsejere, kommune, miljøstyrelse, landsboforening
Bæredygtig energi (#7):
Hvilke opvarmningskilder findes der lokalt, ex. fjernvarme, naturgas, olie, el, solceller mv?
Kommunen kan trække data fra BBR-registret.
Hvordan fordeler energiforbruget sig mellem individuelle og kollektive energiløsninger?
Egen vurdering, kunne evt være fælles fjernvarme, solcelleanlæg
(3) SAMFUND (sociale- og kulturelle forhold)
Sårbarhed og omsorg (#1):
Hvordan er lokalsamfundet karakteriseret mht. antal gamle, ensomme, sårbare og udsatte i lokalsamfundet. Hvordan fordeler procenten af forskellige befolkningsgrupper sig?
Indsaml data dels fra kommunen, plejecentre, sundhedspersonale, kirke og andet lokalt kendskab.
Er der lokale instanser, grupper, netværk, kirker o.lig. som yder en frivillig lokal indsats overfor den sårbare gruppe af borgere?
Træk primært på det lokale kendskab, evt også nærliggende frivillighedscentre, kirker, aftenskoler, foreninger.
Sundhed og trivsel (#3):
Hvordan er trafiksikkerheden? Er det en tryg by at færdes i for byens bløde trafikanter?
Indhent data både fra kommunen, samt Jeres eget kendskab.
Hvor langt er det til sygehus/læge?
Visualiser afstandene på et kort
Kan der siges noget om den generelle sundhedstilstand blandt lokalbefolkningen, mht ernæring, rygning, alkohol, stofmisbrug og motion?
Rygning, ernæring og motion hænger ofte sammen med omgangskreds, nærliggende aktivitetstilbud, evne til at motivere og involvere andre og. lign.. Derfor vil en afdækning af, hvordan man lokalt bliver påvirket af rygestop, madlavning, sund mad apostle, bevægelsestilbud være relevant at se på fra et helikopterperspektiv.
Fokusgruppe
Uddannelse og folkeoplysning (#4):
Kan der siges noget om lokalbefolkningens generelle uddannelsesniveau?
Kommunen ligger inde med data
Spørgskemaundersøgelse kan afdække fordelingen
Den lokale kultur? Er lokalbefolkningen af historiske grunde præget af landbokultur, arbejderkultur, akademikerkultur, ungdomskultur eller andet, som har indflydelse på befolningssammensætningen og uddannelsesniveauet?
Lokale data indsamling via fokusgruppe, interview, spørgeskema.
Hvordan har de unge adgang til at tage uddannelse, både grundskole 0-9 kl, men også vuggestue, børnehave, gymnasie og erhvervsuddannelser?
Evt et kort der viser de uddannelsessteder eller uddannelsesbyer.
Er der unge i lokalsamfundet som mistrives og ikke kommer uddannelses- eller jobmæssigt videre?
Egen data indsamling eller kendskab.
SSP fra kommunen
Er der en form for lokal folkeoplysningsaktivitet der har til formål at danne og inspirer lokalbefolkningen, ex. aftenskoler, foredragsforeninger, studiekredse?
Lokalt kendsskab
Kommunalt overblik over lokale foreninger og aktiviteter
Ligestilling mellem kønnene (#5):
Er der kønsopdelte aktiviteter i lokalsamfundet, ex herre- eller kvindeklubber, madlavning for mænd, gymnastik for kvinder et.cet.?
Lokal kendskab og ddataindsamling
Har man forholdt sig kritisk til ligestilling i lokalsamfundet.
Egen vurdering, evt. har der været afholdt debatmøder eller foredrag om #MeTo debatten, sexchikane eller lignende?
Spørgeskema og fokusgruppe interview
Tryghed, stærke institutioner & foreninger (#16): Der skal sikres lydhøre,
inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer. Med dette landsbymål sættes fokus på, hvordan og hvor den intern sammenhængskraft skabes og styrkes.
Tryghed: Er der anledning til at være opmærksomme på evt utrygge områder at færdes i? Udfordringer med mørke uoplyste områder. Problemer med uromagere og tyveri.
Nævn hvis I har specielle tiltag til fremme af den lokale tryghed, minimere kriminalitet, sorggrupper, nabohjælp o.lign.
Spørgeskema
Transparens: Er de beslutninger der tages i lokalsamfundet på alles vegne, involverende og gennemskuelige? Er kommunen lydhør? Er lokalsamfundets beslutningsprocesserne repræsentative?
Giv en vurdering af, hvordan det nære demokrati fungere i lokalsamfundet, og hvor gode I er til at være åbne og inddragende i jeres beslutningsprocesserne. Se også under Bæredygtige Lokalsamfund
Giv en vurdering af, hvor god kommunen er til at være lydhør overfor jeres ideer og behov, – og inddrager jer i de beslutningsprocesser, der har med jeres nærområde at gøre.
Interview og spørgeskema
Offentlige institutioner: Har I effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner?
Giv en oversigt over de offentlige institutioner I har. Hvor velfungerende er de? Hvor gode er I til at bidrage og være en del af lokalsamfundet?
Interview og spørgeskema
Frivillige foreninger og fællesskaber: Hvad kendetegner det frivillige foreningsliv og det frivillige miljø I har i jeres lokalsamfund?
Giv en oversigt over hvilke frivillige foreninger og fællesskaber der findes i jeres landsby og omegn. Hvad er deres virke og bidrag til lokalsamfundet?
Giv en samlet vurdering af det frivillige miljø i lokalsamfundet. Hvor engagerede er I? Hvordan foregår rekrutteringen.
Interview og spørgeskema
Mødesteder: Hvilke mødesteder findes der?
Lav en liste over de formelle og uformelle mødesteder der findes.
Giv en vurdering af mødestedernes rolle i lokalsamfundet, popularitet, drift og tilstand.
Nævn de væsentligste arrangementer på mødestederne?
Interview og spørgeskema
Kultur: Hvad kendetegner landsbyens kultur, og hvad er den kendt for? Hvordan er sammenholdet? Med kultur menes den ånd der hersker. Hvad er man stolt af eller kede af, hvad fungere eller fungere ikke, hvilket omdømmet har I som lokalsamfund, hvad virker tiltrækkende/frastødende?
Interview, fokusgruppe og spørgeskema
(4) Erhverv og økonomi
Affald og forbrug (#12):
Er der tiltag til minimering af madspild, ex skalde ordninger, deling af lokal overproduktion/indkøb, kompostering o.lign.?
Lokal data indsamling
Hvordan håndteres affaldet, ex kommunale affaldsordninger, lokale opsamlingssteder, fælles affalds–arrangementer, årlige affaldsindsamlinger langs veje osv?
Mange affaldsselskaber vejer affald ved afhentning uden dog at bruge data til noget. Hvordan ligger I i forhold til resten af kommunen?
Lokal viden om ex årlige affaldsindsamlinger
Nogle særlige initiativer ift. nedbringelse af affald og forbrug? F.eks. fælles indkøbsordninger? ‘Grej-bank’ hvor maskiner og værktøj deles? Initiation ift. reparation og genanvendelse?
Lokale data indsamling
Lokal fødevarerproduktion (#2):
Hvilken form for fødevareproduktion kendetegner Jeres lokalområde? Store, små, heltids, deltidslandbrug, konventionelt eller økologiske, intensivt, ekstensivt?
Kontakt de lokale lodsejere, de har som regel selv et godt overblik over deres kollegaer. Eller konsulenter fra landboforeningen.
Har I fællesarealer med køkkenhaver, kogræsserlaug eller lignende?
Egen viden og spørgeskema
Er der lokal afsætning fra lokale fødevareproducenter?
Egen viden og spørgeskema
Glokalt erhvervsliv (#8):
Hvordan ser den erhvervsmæssige sammensætning ud? Hvem er de væsentligste lokale virksomheder? Arbejder virksomhederne lokalt, regionalt eller globalt?
Interview, fokusgruppe, spørgeskema
Har lokalsamfundet en strategi eller initiativer for erhvervsudvikling ex. lokal turisme, kontorfællesskaber, erhvervsnetværk, lokal afsætning af lokale fødevarer og lign.?
Interview, fokusgruppe, spørgeskema
Findes der en indkøbsmulighed i jeres by?
Eget kendskab og spørgeskema
Er der mulighed for fritidsjobs for de unge i lokalsamfundet?
Spørgeskema
Digital infrastruktur (#9):
Hvordan er tilgængeligheden til internet og mobildækning?
Spørgeskema
Hvordan er borgernes brug af og adgang til den digitale infrastruktur og kommunikation med lokalråd, kommune og eboks.
Spørgeskema
Er der en høj grad af digital kompetence – eller er der store dele af lokalbefolkningen, der er hægtet af?
Spørgeskema
Mindre ulighed i lokalsamfundet (#10): Dette landsbymål handler om lige adgang til de lokale ressourcer, som f.eks. bolig, lægehjælp, foreningsaktiviteter, IT og uddannelse. Det gør mennesker i stand til at bidrage positivt til lokalsamfundet med overskud, arbejdskraft og engagement. Stigende ulighed bremser den personlige- og økonomiske vækst. Lighed er altså en god forretning.
Hvordan vil I betegne ligheden/uligheden i lokalsamfundet? Sammensætning af indkomstniveauer, befolkning, f.eks. etnicitet, kulturel baggrund, til- og fraflytning/fastboende, aldersspredning?
Spørg kommunen. Indikatorer kan f.eks. være lavere forventet levealder, børnene klarer sig dårligere i skolen – og der er flere psykiske syge i lokalområdet ift. landsgennemsnittet.
Hvordan er adgangen til de lokale institutioner og foreninger? Har alle økonomisk lige adgang – eller diskrimineres der på anden måde mellem befolkningsgrupper/foreninger.
Giv en egen vurdering og spørgeskema
Hvordan er muligheden for at flytte til og flytte fra området? Er det nemt er købe hus, nemt at sælge eller..? Er der boliger til salg eller mulighed for at købe grund? Indikere priserne på boligerne at kun købedygtige grupper har adgang til lokalsamfundet?
Ejendomsmæglerne og kommunen
Har alle lige adgang til internettet og andre logistiske ting Er der lagt bredbånd ind? Hvordan er mobildækningen?
Se under digital infrastruktur
Er der energiløsninger som dækker alle, eller differentieres der.
Egen vurdering og spørgeskema
(5) Partnerskaber
Partnerskaber for Handling (#17)
Hvordan skabes der fælles fodslag og samarbejde mellem institutioner, foreninger, virksomheder, borgergrupper og projekter?
Er der en organisering der tager sig af samarbejdet på tværs af foreninger, virksomheder, offentlige institutioner? Hvilken organisation repræsenterer lokalsamfundet, borgerforeningen, lokalrådet eller lign? Hvor godt kendt og repræsentativ er det fælles samarbejdsorgan? Hvordan og hvem håndterer I den indbyrdes videndeling – og involvering af alle i nye initiativer, nye indkøb og nyinvesteringer, nye projekter?
Egen vurdering, fokusgruppe og spørgeskema
Har I økonomi og ressourcer til at nå målene? Hvad er lokalsamfundets evnen til at fundraise deres initiativer? Er der økonomisk overskud i de forskellige foreninger?
Fokusgruppe og interview
Er der samskabende aktiviteter med eksterne partnere?
Giv en vurdering af hvor udbredt samarbejdet er med kommunen, nabo samfundene, den nærliggende større by, finansieringsfonde, eller andre aktører uden for lokalsamfundet? (grønt felt i udviklingskapaciteten )
Er der kapacitets- og kompetenceopbygning blandt de centrale aktører i lokalsamfundet? Er lokalrådsmedlemmerne trænet i landsbyledelse og lokalråds arbejdet? Sikre I at der er løbende vidensoverførsel mellem projekter, udskiftning af personer i bestyrelser, et.cet.?
Interview, fokusgruppe, spørgeskema
Sikrer I at der arbejdes og informeres om hvordan lokalsamfundet kan blive mere bæredygtigt
Vurdering af kommunikationsmodel, samt feed back via spørgeskema
Hvor langt er I med at sikre at der bliver fulgt op på BLUP’n, at den bliver fornyet i fremtiden og kommer til at virke efter hensigten?
Egen vurdering af organisationsplanen for fremtidens BLUP