Et borgerpanel er en løst tilkoblet følgegruppe til en bæredygtig lokal udviklingsproces.
Borgerpanelet består primært af udvalgte personer fra lokalsamfundet, men andre med relevans kan også indgå ex. unge der er fraflyttet.
Et borgerpanel bruges på forskellige måder:
Som ressourcegruppe, hvorfra man kan trække kompetence ind til specifikke opgaver
Som en høringsgruppe, man kan rette henvendelse til for at få sparring og input til BLUProcessens forskellige opgaver
Som et repræsentantskab, der i sidste ende skal godkende BLUPlanen og være med til at føre den ud i livet
Borgerpanelet forestiller vi os består af 20-60 personer, der er udvalgt efter følgende kriterier:
Repræsentanter fra forskellige fællesskaber i landsbyen: foreningerne, institutionerne, virksomhederne, projektgrupperne og lignende
Centrale ildsjæle og funktionspersoner i landsbyen, ex fundsraiseren, præsten, halbestyren, skolelederen, politikkeren, kogekonen, landsbytossen, landsbykasseren, et. cet.
Ressourcepersoner og lokale mæcener, ex direktøren, landmanden, den lokale entreprenør, murermester, tømrer, den økonomiske doner, samfundsstøtten, IT nørden, landsbypedellen, og lign
De unge og nytilflytterne, hjemmeboende teenagere og studerende, fraflyttede studerende, nye tilflyttere, børnefamilierne et.cet.
Hyppige besøgende med en udefrakommende indsigt i lokalsamfundet
Dem der altid har boet der, dem med den lange historie i byen, måske er de barnefødt i byen
Hvordan etablerer man et borgerpanel?
Borgerpanelet etableres i løbet af den første fase. Relevante repræsentanter og ressourcepersoner udpeges, kontaktes og inviteres direkte. Derudover er det oplagt også at invitere alle interesserede åbent og bredt.
Men hvad skal der inviteres ind til?
Afhængig af hvad I som styregruppe synes passer sig bedst er der forskellige muligheder:
INFOmøde i fase 1: Mange landsbyer har haft god erfaring med at invitere alle i lokalområdet til en fysisk borgersamling eller alternativt et online infomøde i den første fase. Styregruppen kan her få fortalt om BLUP og diskuteret formålet og planen, samt evt tiltag.
VISIONSproces i fase 1: I stedet for et infomøde kan man gå et skridt videre og involverer hele landsbyen i en visionsproces. Her kan man stille spørgsmål som: Hvad drømmer du om for vores område? I bedste fald, hvordan ser vores lokalsamfund så ud i 2030?
FORVENTNINGSAFSTEMNINGEN i fase 1: Borgerpanelet (eller dele af den) kan også inviteres med til en forventningsafstemning. Det vil være oplagt at gøre den som et online eller hybrid møde. Det kan evt kombineres med at man får etableret styregruppe og borgerpanel samtidig.
Får man først etableret et borgerpanel gælder det om at bruge det så meget som muligt.
Hvorfor?
Der er tre forskellige aspekter som kan overvejes, når man etablere sit borgerpanel
det demokratiske aspekt
det kvalificerende aspekt
det involverende aspekt
ad .1: Det demokratiske aspekt
Vi lider af et stigende demokratiske underskud. De politiske partier, som har været fundamentet for det repræsentative demokrati, har forsvindende få medlemmer og debatten føres på mere og mere populistiske platforme. Hvis vi ikke begynder at etablere en debatkultur og en debatstruktur, hvor så mange som mulig har indflydelse på de beslutninger der tages, så vil demokratiet miste sin legitimitet og tillid fra befolkningen.
Borgerpanelet kan være med til at mobilisere lokalsamfundet som en demokratisk arena for et fremtidigt demokrati - og få debatten ud til så mange som muligt (kilder 1, 2, 3, 4, 5).
Hvordan kan man bruge borgerpanelet til demokratiudvikling?
afholde digitale spørgeskemaundersøgelser og afholde afstemninger,
gennemføre tematiserede workshops med ex 12-16 borgerpanel-deltagere,
Som debatfora
få høringssvar fra
Hvad skal man være opmærksom på?
ikke at lave et pseudo-panel man ikke bruger,
at få så bred en repræsentation som muligt,
hele tiden at informere. og involvere dem
ad. 2: Det kvalificerende aspekt
Verden bliver mere og mere kompleks. De beslutninger der tages på alles vegne kræver mere og mere indsigt og varer kortere og kortere før nye beslutninger skal tages. “Alting flyder”, som de gamle grækere sagde. Vi har derfor brug for at hver sag bliver belyst fra flere vinkler og vurderet med al den viden, vi kan skrabe sammen.
Hvis man etablere et borgerpanel med det formål at få input fra så mange som mulige vinkler og med al den kompetence som lokalsamfundet besidder, vil man kunne kvalificere de beslutninger, som skal tages på alles vegne.
Hvordan kan man kvalificerer en BLUP med et borgerpanel?
kortlægge borgerpanelets kompetencer og netværk,
spørge specifikke borgerpaneldeltagere om deres viden på et område,
inddrage specifikke kompetencer til underudvalg og mindre workshops
Hvad kan gå galt?
videnspersoner overtager beslutningsprocessen,
man kan ikke stille de rigtige spørgsmål, fordi man ved for lidt og derfor får svar fra dem, der der heller ikke ved noget
ad. 3: Det involverende aspekt:
Den gamle foreningsfrivillige er ved at dø ud, men frivilligheden er ikke på tilbagetog. Den finder bare nye former. Mange oplever at det er sværere at besætte de traditionelle bestyrelsesposter og at generalforsamlinger trækker færre og færre. Vort solide gamle foreningsdanmark lider.
Hvis man etablere et borgerpanel med det formål at involvere flere i det frivillige arbejde, vil man arbejde strategisk med udvikling af frivilligheden i lokalsamfundet.
Hvordan kan man øge frivilligheden med et borgerpanel?
flere føler sig involveret(spurgt),
det bliver nemmere for dem, der ikke normalt troppe op til frivilligt arbejde at komme med,
man øger med indsigten også nysgerrigheden og deltagelsen,
‘banke’på’ princippet professionaliseres med et borgerpanel,
frivillighed skal trænes, hvis man ikke kender det fra barnsben af,
stil forventning om at borgerpanelet deltager i de borgermøder som afholdes i BLUP regi
Hvad skal man være opmærksom på?
ikke at kræve for meget i starten,
at informere mere end man kræver svar/involvering,
at ‘hyre’ borgerpaneldeltagere fra alle trin på den nedenstående trappe,
få så bred et representation som muligt,
ikke kun at hyre ‘vennerne’